DK

BASF opn?r top resultater i 2011 og har ambiti?se m?l for 2012

De danske bilejere finansierer langt mere end veje og broer. S?dan er det danske system skruet sammen, og det er meget sv?rt at ?ndre. Men det er afg?rende n?dvendigt at lave det om.Bilejerne bidrager med mere end 35 milliarder kroner ?rligt til statskassen.

Samtidig fastholder de danske afgifter bilejerne p? en for?ldet, trafikfarlig og milj?m?ssigt skadelig ordning, der er fuldst?ndig uigennemskuelig.

En tredobbelt bil-saltomortale
Hvis en bilmport?r eksempelvis s?nker eller h?ver prisen med 10.000 kr. s? sl?r det igennem med 30.000 kr. i slutprisen for k?beren p? grund af afgifterne. Danskerne ejer mere end 2,1 million biler og de seneste 12 m?neder er der registreret n?sten 13.000 nye personbiler i Danmark. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at emnet har interesse.
Vanskelig reform?velse
?En reform af systemet har st?et p? flere regeringers ?nskeliste og er ogs? skrevet ind i den siddende regerings grundlag. ?velsen er vanskelig, bare rygter om en oml?gning vil betyde en lynfrysning af markedet. Hvis kommende bilejere kan forvente at betale lavere afgift i fremtiden venter de naturligvis med deres k?b. Samtidig vil en stor del af de, der bliver n?dt til at investere i en bil sidde tilbage og f?le sig voldsomt snydt, n?r de ser dem, der kunne vente, k?be meget billigere biler,? forklarer chefkonsulent Jesper H?jte Stenb?k, Dansk Erhverv.
Et gammelt skelet
Afgiftssystemet af i dag best?r af et gammelt skelet, som i ?renes l?b har f?et en m?ngde forskellige afgifter h?gtet p?. De 35 mia. kr. best?r af bl.a. af milj?bidrag, motork?ret?js-, vejbenyttelses-, benzin-, registrerings- og ansvarsforsikringsafgift. Endnu flere afgifter kan henf?res til bilejerne – fx d?kafgiften – og det g?r det n?sten umuligt pr?cis at opg?re, hvor meget bilejerne betaler i afgift.
Den danske bilpark h?rer til Europas ?ldste og dermed mest trafikfarlige og med st?rst udslip pr. bil.
Satelitstyring af bilafgifterne
?Det er ?nsket fra flere sider at lave systemet om, s? det bliver billigere at k?be biler, men dyrere at k?re i dem. Det bedste middel hertil er satellitstyring af afgifterne, s? det er billigt at k?re i yderomr?derne og dyrere at k?re i bycentrene. Samtidig bliver det billigere at k?re uden for myldretiden. Hvis systemet samtidig kobles sammen med, hvor meget den konkrete bil forurener, bliver systemet mere ?retf?rdigt? end det nuv?rende. Samtidig vil det virke som en regulator af det tr?ngselsproblem, der ligger mange p? sinde,? siger Jesper H?jte Stenb?k.
Dansk Erhverv peger p?, at problemet med denne l?sning er, at der g?r nogen ?r, f?r systemet kan v?re klar. En anden indvending er, at systemet ? i hvert fald i de f?rste ?r ? vil v?re dyrt at administrere.
?I f?rste omgang foresl?r vi derfor en afgift efter norsk model, hvor bilerne beskattes efter en kombination af v?gt, motorst?rrelse og udslip. P? sigt er det v?rd at overveje satellitterne. Den samfundsm?ssige gevinst ved begr?nsning af tr?ngselen og bedre milj? kan vise sig at g? i plus p? sigt og al erfaring viser, at omkostningerne falder n?r systemer g?r i produktion. Gevinsterne vil i s?rlig grad vise sig, hvis pendlerne sikres et godt alternativ i form af veludbygget kollektiv trafik,? siger Jesper H?jte Stenb?k.

Similar Posts