Sv?rt at g?re os (?konomisk) ansvarlige for vores livsstilssygdomme

Mange mener, at l?gebehandling af livstilssygdomme som rygerlunger og fedme b?r v?re brugerbetalt, fordi patienterne selv har et ansvar for deres sygdom. Men det er if?lge ph.d. Martin Marchman Andersen en tvivlsom logik: I sin nye afhandling viser han, hvor sv?rt det er at retf?rdigg?re den p?stand, at borgere er ansvarlige for sygdom, og at det er meget uklart, hvad de i s? fald skulle holdes ?konomisk ansvarlige for.
– Det er en fristende tanke, at vi kan spare udgifter til vores sundhedssystem ved at lade patienter med s?kaldte livsstilssygdomme betale for egen behandling p? sygehusene. Men det kr?ver, at vi som samfund kan godtg?re, at de rent faktisk er ansvarlige ? ellers ville det v?re uretf?rdigt i et system, hvor vi ellers accepterer fri og lige adgang til behandling. Det er dog ikke s?rlig nemt, i hvert fald ikke hvis udgangspunktet er, at vi b?de er produkter af genetik og sociale forhold, siger ph.d. Martin Marchman Andersen, der har v?ret tilknyttet Kr?ftens Bek?mpelse og K?benhavns Universitet, mens han skrev sin afhandling.
Fri vilje vs. gener og social arv
I 2011 viste en unders?gelse fra K?benhavns Universitet, at n?sten 50 procent af danskerne mener, at overv?gtige selv skal betale for fedmeoperationer, hvis de selv kan siges at v?re skyld i sygdommen. Og if?lge Martin Marchman Andersen er det tanker, som vinder mere og mere indpas, fordi sundhedssystemet og velf?rdsstaten er under pres, og fordi vi i dag ved mere om ?rsagerne til sygdommene end tidligere.
– Hovedargumentet for, at vi kan holdes ansvarlige for vores sygdomme, er ofte, at vi har vores frie vilje; fri vilje er den forestilling, at vi selv er ?rsagen til det, vi g?r, og at vores adf?rd ikke er for?rsaget af noget andet. S? hvis vi siger, at en ung mand begynder at ryge af egen fri vilje, siger vi ogs?, at der ikke er nogen ?rsag til det. Men det er sv?rt at forestille sig, at der ikke er en eller anden ?rsag ? fx at alle i drengens familie og omgangskreds ryger, og at det derfor n?rmest er unormalt ikke at ryge, siger Martin Marchman Andersen og tilf?jer:
– Pointen er, at de ?rsagssammenh?nge, vi ellers forst?r menneskelig adf?rd igennem inden for biologi, sociologi og psykologi, ogs? m? g?lde livsstilssygdomme. Det er ikke sandsynligt, at den unge mand, der begynder at ryge, er up?virket af sin sociale baggrund eller sin genetik p? en s?dan m?de, at han kan holdes fuldst?ndig ansvarlig for at ryge.
Det betyder ikke, at patienter aldrig kan holdes ansvarlige for noget, men det betyder if?lge Martin Marchman Andersen, at det kr?ver en anden begrundelse end blot at h?vde, at det er patientens eget ansvar. Han p?peger ogs?, at selv hvis vi som samfund besluttede, at nogle patienter i visse tilf?lde er ansvarlige for deres sygdomme, vil det ikke betyde, at sundhedsv?snet bare kan begynde at sende hele regningen videre til fx rygere, der skal i behandling for rygerlunger.
Er rygere en ?konomisk byrde?
Martin Marchman Andersens forskning viser da ogs?, at hvis rygere skal holdes ?konomisk ansvarlige for deres sygdom, m? betingelsen v?re, at de reelt er en ?konomisk byrde, n?r hele det store regnestykke er gjort op.
– Der er lavet en del ?konomiske unders?gelser af, hvorvidt rygere er dyrere end ikkerygere, og resultaterne peger i meget forskellige retninger. De lider dog alle under det problem, at de sammenligner omkostningsforholdet mellem rygere og ikkerygere, og det har vist sig at v?re en for simpel tilgang til problemet, siger Martin Marchman Andersen og uddyber:
– Vi ved fra talrige studier i social ulighed i sundhed, at rygere er overrepr?senteret i lavere socialgrupper, og at folk i lavere socialgrupper har h?jere risiko for en lang r?kke sygdomme ? ogs? hvis de ikke ryger. Ved blot at sammenligne omkostningerne ved rygere med omkostningerne ved ikkerygere, st?r den mulige forklaring tilbage, at rygere er dyrere end ikkerygere som f?lge af omst?ndigheder, der intet har med rygning at g?re.
Hvis vi vil vide om en ryger er en ?konomisk byrde i kraft af sin rygning, forklarer Martin Marchman Andersen, skal vi sammenligne det, personen koster som ryger, med omkostningerne, hvis han aldrig havde r?get. Kun i det tilf?lde, hvor omkostningerne i f?rste tilf?lde er h?jere end i det andet, er der tale om en ?konomisk byrde. Det er forskellen p? de to omkostninger, der i s? fald skulle v?re rygerens ?konomiske ansvar.
Martin Marchman Andersen forsvarede sin afhandling d. 31. maj p? K?benhavns Universitet.
Om afhandlingen
Martin Marchman Andersens ph.d.-afhandling “Health, personal responsibility, and distributive justice” best?r af fire videnskabelige artikler, som belyser sp?rgsm?lene om sundhed, personligt ansvar og fordeling af sundhedsydelser fra forskellige vinkler.
To af artiklerne har v?ret publiceret de i ansete internationale tidsskrifter Journal of Public Health og Public Health Ethics.

Kontakt
Ph.d. Martin Marchman Andersen
Mobil: 20 83 14 75
Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Mobil: 28 75 80 23
K?benhavns Universitet er Danmarks st?rste forsknings- og uddannelsesinstitution og har cirka 38.000 studerende og 9.000 medarbejdere. Universitetet rummer forskning og forskningsbaseret uddannelse af h?jeste kvalitet og formidler viden bredt b?de nationalt og internationalt.

Authors
Top